STRIKS ∣ MINE FAVORITTER

STRESS ∣ DEN FJENDSKE VEN

dsc_0111

Stress. Tyk på ordet og mærk hvordan, du kan trækket s’et ud, så du akkurat bruger spidsen af din tunge. For mig er det et ubehageligt ord, der ligger dårligt i munden, og som efterlader mig med endnu værre konnotationer. Om hvordan vi opfatter stress er subjektivt, men vi kan nok alle i mere eller mindre grad sætte os ind i, at det er en stædig følelsen. Når jeg beskriver følelsen som værende ’stædig’, mener jeg, at den holder fast. Den indhenter en og skaber en kæmpe mængde af unødvendig pres, der ender ud i en masende fornemmelse, der skaber hovedpine, til tider kvalme, glemsomhed og uopmærksomhed. Symptomerne for stress kan være forskellige – men hvorfor kommer den?

For mig er jeg overbevist om, at mit hoved er min værste fjende. Jeg tror sagtens, at jeg kan have ekstremt meget at lave og konstant at skulle noget uden, at jeg bliver stresset. Det hele foregår i  mit hoved – jeg er min egen værste fjende. For mig kommer mit stress som oftest ud af, at jeg vil præstere bedst muligt. Bedre end hvad der forventes af mig og netop denne tilgang, har jeg udviklet. Fordi, at jeg ved, at jeg for det meste kan opnå det resultat, jeg versionerer mig. Problemet ligger dog i, at hvis jeg har ekstremt meget at lave, og til tider tager ekstra arbejde på mine skuldrer, ender det med, at jeg får for meget at lave. For hvis jeg vil præstere lige godt hver gang, så skaber jeg presset og dermed stressen.

Personligt, er det en umulig ligning af løse. Men et skridt af gangen – stress er blevet en del af mig. Jeg lever med den alt for mange gange løbet af en dag så det, at skulle ændre det, er en lang proces. Men en proces hvor jeg vil lære at skabe en balance i mit hoved. Men det mest atypiske af det hele er, at hvis jeg forestillede mig, at jeg sad overfor mig selv, ville jeg aldrig kunne sige til den anden version af mig, at hun ikke gør det godt nok. Hun er perfekt som, hun er. Mange mennesker er deres bedste kritikere, om det så er i forhold til vores skolegang, derhjemme eller venner. Vi måler os i forhold til vores omgivelser, og det er en helt naturlig ting for mennesket at gøre, men det kan også blive sygeligt og ligefrem usundt.

Der er så mange aspekter af denne sag, og jeg har kun nævnt nogle, som jeg selv oplever. Et noget mere personligt indlæg fra min side af, der også skiller sig ud fra mine outfits indlæg. Variation er altid godt – jeg håber, at I synes det samme.

amalie

   

2 kommentarer

  • Ida

    Husk at passe på dig selv Malle ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Friis Heinrich

      Det er nemlig det, jeg skal!
      Derfor ville jeg dele dette indlæg i tilfælde af, at der er andre, der kan relatere og går igennem det samme – stress er jo utrolig udbredt 💖

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

STRIKS ∣ MINE FAVORITTER