TUTORIAL ∣ EASY NAIL ART

FREMTIDSPLANER ∣ HVAD VIL JEG EFTER GYMNASIET?

dsc_0111

For mange er: “Hvad skal du efter gymnasiet” et uoverskueligt spørgsmål og yderst besvætligt at besvare. I en ung alder kan det nemlig være ekstremt svært at vide, hvad man vil med sit liv. Der er mange problemstillinger, vi skal tage stilling til i vores liv − og i dette indlæg vil jeg inddrage jer lidt i min tankegang om hvor, jeg tror, at jeg er på vej hen.

Jeg har i flere perider af mit blevet sat overfor denne problemstilling. Da jeg skulle vælge linje i folkeskolen i 7. klasse, da jeg skulle vælge efterskole og til sidst da jeg skulle vælge gymnasium. Men hvad skal der ske nu?

Denne tanke har jeg selvfølgelig leget en del med idet, at perioden hvor man skal beslutte sig, er henover mig nu. For vil jeg søge uddannelse her til marts, sabbatår eller hvad?

Mit valg er netop endt på højskole. Dette er der flere grunde til. Jeg savner det samme sammenhold og fællesskab, som jeg var så heldig at opleve på efterskole. Jeg er udmærket klar over, at det ikke vil blive det samme – men et højskoleophold har stor fokus på fællesskab samtidig med, at man får muligheden for at fordybe sig i nogle emner, man virkelig brænder for. For mig vil det også være en mulighed, hvor jeg kan arbejde specifikt med mine skriftlige evner, da jeg har en drøm om at uddanne mig på Medie- og Journalisthøjskolen i Aarhus til journalist. Dette ophold ville altså kunne hjælpe mig med det forberedende til optagelsesprøven, og samtidig vil jeg lære mere om mig selv i en skriftlig sammenhæng. Læren om det journalistiske fag og opleve verden er præcis hvad, jeg kan opleve på en højskole.

Hvis man vælger et længere ophold på næsten et halvt år, får man også muligheden for en studierejse, hvor man besøger store udenlandske nyhedsbureauer samt skoler. Dette giver især mening for mig, da jeg har en drøm om at tage studiepraktik i udlandet, da jeg altid har haft en ustyrlig rejselyst og lyst til at opleve verden, der med den nye globaliserede og digitaliserede verden, bogstaveligtalt ligger for mine fødder.

Men alt dette er jo drømme og ønsker om, hvor jeg ser mig selv om ca. to år. Så meget kan nå at ændre sig – jeg kan ende med at finde ud af, at det ikke er kreativt nok, som jeg havde forudset. Eller, at jeg slet ikke kommer ind, og derfor skal finde ud af, hvad min plan B er. Som sagt er netop denne periode i mange ungers liv så utrolig ustabil, og derfor kan det også være svært for os at forudse, hvor vi er om 10 år. Jeg er personlig meget spændt og ved godt mod, da jeg har et stabilt netværk, hvis det lige pludseligt skulle vise sig at gå helt skævt for mig. Dog ser jeg virkelig frem til denne periode, og vælger at vende det til noget positivt idet, at det vil sætte mig på en prøve og udfordre mig. #gameon

Men er du en anden situation end mig, vil jeg klart anbefale dig, at gennemgå dine interesser og eventuelt brainstorme på, hvilke uddannelse der bare siger dig bare det mindste. Der er så mange uddannelser, og vi kan umuligt nok kende til dem alle. Søg ud og være åben for alle de muligheder, som bliver kastet din vej – det er som regel det mest uforudsete, der er det bedste.

Dette er blot en lille bid af mine ønsker og forhåbninger til fremtiden skrevet ned – hvad er dine? Del endelig dine erfaringer om det at være ung og usikker i forhold til fremtiden! Har du samme tanker eller, er du i en helt anden situation?

Jeg håber, at dette indlæg har kunnet give jer et bedre indsigt i, hvem jeg er – dette var alt for i dag,

See ya’

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så kan du være den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TUTORIAL ∣ EASY NAIL ART