PÅ DET SENESTE

3.G ∣ TANKER OM FOR-, NU & FREMTIDEN

greencollage3.g eller stadiet mellem teenager og voksen, er en følelse af en underlig finurlig størrelse. Vi oplever den alle forskelligt, og derfor har jeg valgt, at dette indlæg ikke kun skal være en dedikation til mine følelser og oplevelser (spot ironien af, at medieformatet ’blog’ er et ret selviscenesættende medie). Derfor har jeg endnu en gang hivet fat i mine skønne veninder i klassen og sendt disse spørgsmål efter dem:

Hvad har gymnasiet givet dig? Er der et specifik episode, hvor du har følt, at du har haft en form for et personligt gennembrug eller et bestemt minde, som du altid tænker tilbage på?

Hvad er dine tanker om fremtiden, og hvor langt du egentlig er nået i gymnasiet? Har du nogle specifikke overvejelser ang. fremtiden, eller nogle sidste ønsker du vil opnå det sidste år i gymnasiet?

Kaya:

“Gymnasiet har givet en masse personlig erfaring i forhold til arbejdstrukturer og læringsprocesser. Jeg har lært utroligt meget fagligt, og herunder også hvordan jeg opnår det bedste resultat/bedste præstation. Men jeg har også lært meget personligt og socialt. Så i virkeligheden er det jeg tænker tilbage på senere hen, ikke alt det faglige jeg har lært, men derimod alle de små sociale ting jeg oplevede som en del af klassen. Ting som at spise frokost sammen i kantinen, hænge ud efter skole eller at arbejde i en gruppe, hvor det hele klinger. De ting, der bare er en del af hverdagen, men som er så utroligt vigtige for hvordan vi har det med hinanden. De små ting vi ikke tænker over i den stressede dagligdag, men som man virkelig bør sætte pris på! Det synes jeg, jeg har fået med mig fra gymnasiet!”

“Jeg er nået til 3.g. og er på det sidste år. Jeg tror og håber på, at det bliver et år fuld af gode oplevelser, der modner mig personligt og skaber et sammenhold, der er endnu stærkere. Desuden vil jeg selvfølgelig bruge det på at suge al den viden til mig, jeg kan. For det kommer jo ligefrem forærende med det danske uddannelsessystem, og jeg føler mig priviligeret over at have muligheden for at være her! Så det vil jeg gerne opnå dette år. Konkrete tanker om fremtiden efter 3.g er at læse videre på universitet eller journalisthøjskolen og arbejde med medier og kommunikation 🙂
Det er drømmen lige nu, men jeg vil se hvad der sker – måske havner jeg et helt andet sted, der viste sig at være langt mere det rigtige for mig”.

Caroline:

“Gymnasiet har helt klart givet mig nogle venner for livet, og hermed nogle dejlige klassekammerater. Gode klassekammerater er det der gør man stadig kommer op om morgen, selvom man er i 3.g!

Tænker stadig tilbage på det første skoleår, hvor vi det første halve år sad sammen hele klassen og spiste. Eller helt klart vores to fantastiske studieture både til London og San Francisco. Det var to uforglemmelige ture!”

“Lige pt. går jeg i 3.g på Ørestad. Det helt utroligt, at jeg kun har dette år tilbage. Glæder mig til at være færdig, men året må gerne gå lidt langsomt. Har på fornemmelsen at det bliver det bedste år! Efter gymnasiet tror jeg, at jeg vil læse lidt ekstra fag, tage et sabbatår og tjene penge til en lejlighed og efter dette starte på universitet! 3.g kommer til at bestå meget af fester, venner og en masse lektier og afleveringer”.

Dagmar:

“Gymnasiet har givet mig en kæmpe indsigt i hvor fedt det er at være anderledes! Jeg kom direkte fra en meget konservativ privatskole, hvor der mere eller mindre var en måde at være på. Her er folk bare så frisindede, det er megafedt! Mange af mine venner har meget forskellige interesser fra mig selv, og det er kun med til at udvide min egen horisont og grænser. Et særligt minde fra gymnasietiden må klart være i 1.g, hvor vi hang ud med 3.g’erne. Vi tog på bar på tirsdage (og fik smuglet mig med ind, da jeg var under atten) og tonsede rundt i byen til klokken syv om morgenen. Det var sjovt og ret sejt, man følte sig megastor! Det kan jeg i hvert fald altid tænke tilbage på med et smil på læben”.

“Jeg går lige pt. selv i 3.g og synes, at det går alt for stærkt! 2.g var hårdt og langt, men alligevel slut inden man nåede at få set sig om! Det fede ved 3.g er dog, at de fag man har er næsten kun nogle, man selv har valgt. Da jeg ikke er 100% afklaret med, hvad jeg vil, kunne det være nice at ende med et snit som kan åbne op for lidt af hvert, så det betyder hårdt arbejde de næste mange måneder. Dog mener jeg også, at det er særlig vigtigt at have det sjovt, nu når det trods alt er sidste år. Make every moment count! Jeg siger til folk, at jeg nok tager et sabbatår, men for at være ærlig, kan jeg ikke se mig selv gøre det – jeg elsker at gå i skole!”

Det var altså alt for dette indlæg, jeg håber, at det gav jer lidt indsigt I, hvordan nogle føler omkring dette underlige stadie i vores liv. Hvis du selv er 3.g’er eller har været, kan du måske relatere? Og hvis du er yngre, kan du evt. komme til at opleve noget lign.

Det må være alt for denne gang,

I må have en dejlig aften!

See ya’

afh

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så kan du være den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PÅ DET SENESTE