OUTFIT ∣ FIND MIG PÅ EN TRAPPE I PARIS 🇫🇷

PÅ DET SENESTE

111

Det er ved at være noget tid siden sidst, jeg har opdateret jer på, hvad jeg nu går og laver – der sker faktisk så meget, at jeg selv kan have svært ved at følge med. Men nu vil jeg prøve på at opdatere jer hurtigst muligt.

Den første hele uge efter sommerferien, skulle jeg og samtlige udvalgte elever på ca. 20 i alt producere tv og artikler på TV2 Lorrys platform. Ørestad Gymnasium havde fået lov til at være de første ud af fire udvalgte gymnasier, der skulle lave en såkaldt ‘takeover’. Det var en helt vild fed og lærerig oplevelse. Man får virkelig et indblik i hvor meget arbejde, der bliver lagt i de programmer dagligt. F.eks. fik jeg chefredaktørposten som indebærer at skrue 19.30-nyhederne sammen. Derfor skal jeg udvælge indhold og sætte folk på poster, så dagens nyheder kan nå at blive færdiggjort inde sendetid. Min arbejdstid lød derfor på kl.08.00 om morgenen til kl.21.00. Det var så vildt, og jeg har kæmpe respekt for dem inde på Lorry, de er for seje!

Udover denne oplevelse var jeg også med i et oplæg for kulturministeren Mette Bock (LA) om unges medievaner, da der snart skal fremlægges et nyt medieforlig. Mange politikere og voksne har en forskruet opfattelse af nutidens unge og er vildt generaliserende, så det var endnu en lærerig oplevelse, der endte ud i et interview på TV2 Lorry.

Udover alt dette er jeg selvfølgelig også startet i 3.g. Det er helt surrealistisk, og jeg begynder at glæde mig vildt meget til at blive færdig samtidig med, at jeg synes, at tiden er gået alt for hurtigt. Men det skal I nok få lov til at høre mere om i et andet indlæg.

Samtidig med at jeg er startet i 3.g, har min bedste veninde grebet muligheden for at arbejde på et hotel i Egypten i et helt år. Det helt vildt underligt, at hun er så langt væk og ikke er hjemme i trygge og hyggelige Danmark. Vi skriver frem og tilbage, men jeg har ikke helt forstået, at jeg ikke bare kan hoppe i bilen eller tage det offentlige ud til hende på kort tid. Med hendes afrejse har hun derfor heller ikke muligheden for at tage sig af sin kat, Gucci, så hende har vi fået. I kan også se den skønne mis i collagen. Vi elsker hende allerede, og det er som om, at hun altid har været hos os. Hun er en rigtig tryghedsnarkoman, så hun er ikke ude særlig længe af gangen, og elsker at blive leget med. Hende og Kenzo (vores hund) har også skulle vænne sig til hinanden, så det er sjovt at se, hvordan deres forhold langsomt har udviklet sig.

Så siden sidste indlæg er jeg kommet hjem fra ferie, startet i 3.g, fået nogle fede muligheder, fået en hjemmezoo bestående af to dyr, der hedder det samme som store modehuse, fået hygget i sengen og været sammen med dejlige veninder.

Det var alt for denne om gang,

See ya’

afh

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så kan du være den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OUTFIT ∣ FIND MIG PÅ EN TRAPPE I PARIS 🇫🇷